Lus

Lus hos baby og børn...


Lad det være sagt med det samme: Alle kan få hovedlus. De florerer som aldrig før. Og der er mange forskellige bud på hvorfor. Ét er imidlertid sikkert: Lus elsker børn!
Det er især børn mellem 3 og 10 år, der rammes af hovedlus. Specielt børn med langt hår, hvilket er én af hovedårsagerne til, at flere piger end drenge får lus. Typisk kravler lusene fra den ene til den anden, når børnene leger sammen.

 

Da lus hverken kan hoppe eller flyve, kræver det tæt hovedkontakt; det har piger i 3 - 10 års alderen oftere end drenge. Lusene lever af at suge blod fra hovedbunden. De kan leve væk fra denne i op til 48 timer.

 

Derfor bør man ikke dele kam eller børste med andre. Hunlusene lægger mellem 3-5 æg om dagen - som klistres til håret helt nede ved hovedbunden, og når de udklækkes efter 7 dage, har man problemet.

 

Det kan være kløe, der afslører lusene. Men det er langtfra altid tilfældet. Derfor er det en god idé at tjekke barnets hår for lus med mellemrum. Lus skal naturligvis bekæmpes. Men det har hidtil været svært for alvor at komme lusene til livs.


{{amount}}
Lus hos baby og børn